Menu

En trist nyhed fra Senior 1!

image
02. september 2019 kl. 20:18

Selvom Hillerød Fodbold lørdag tog 3 vigtige point mod Slagelse, så var det også med skår i glæden.

 

Det er mandag blevet bekræftet at 1 holdets anfører Philip Lindgaard har revet korsbåndet over, så der venter nu 9-12 måneders genoptræning. Vi talte med klubbens sportschef efter nyheden kom frem.

 

”Det er et kæmpe slag for os alle. Jeg er selv igennem det lige pt. så jeg ved hvor ondt det gør på Philip. Det er ikke blot vores anfører vi kommer til at mangle, men en kriger som i rigtig mange år har været et fundament på vores hold. Vi begræder dette tab. Klubben, holdet og jeg selv vil gøre alt for at støtte Philip gennem denne tid”

”Nu kender jeg Philip rigtig godt, og jeg er sikker på han vender endnu stærkere tilbage. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe ham tilbage igen. Og jeg ser allerede nu frem til at se ham trække i trøjen igen. Den måde som Philip er leder på, den måde han går forrest på, er det der kommer til at være drivkraften i ham – og derfor kommer han stærkere tilbage”

 

Der venter en operation for Philip og så en lang genoptræning.

God bedring til 1 holdets anfører!

 

#sammenervistærkest

Luk