Menu

Hillerød Fodbold ansætter ny Talent & Udviklingstræner!

image
08. december 2018 kl. 10:57

Hillerød Fodbold styrker det interne talent setup og har ansat Thomas Gammelgaard som Talent & Udviklingstræner. Thomas skal sammen med sportschef Jackie Rasmussen sikre at de næste talenter uddannes i Hillerød Fodbold’s DNA – og bringe endnu flere af klubbens egne talenter på divisionsholdet.

Thomas Gammelgaard kommer fra en stilling som cheftræner i Hørsholm. Han har tidligere trænet klubber som Fredensborg, GVI, Skovshoved og Stenløse. Thomas er bosat i Hørsholm med sin kone og børn.

 

”Det her er for mig et kæmpe scoop – vi er nu klar til at forsætte arbejdet med at sikre klubbens strategi om at spille med egne udviklede spillere på vort divisions hold. Jeg kender både Thomas og de kvaliteter han bringer med sig særdeles godt og har stor tro på projektet! Nu begynder vi det store arbejde med at få implementeret vores plan i klubben”, fortæller Jackie Rasmussen til klubbens hjemmeside.

Jackie uddyber yderligere, ”Thomas skal lave mange ting i Hillerød Fodbold og kommer i berøring med mange hold og trænere da han skal stå i spidsen for vores talentudvikling. Her vil vi tilbyde vores unge spillere ekstra træningspas med fokus på klubbens spilfilosofi og DNA. Dette tilbud bliver for U17, U19 og seniorspillere, og spillere i denne kategori skal vælge Hillerød Fodbold fordi vi nu tilbyder netop dette setup. Udover det kommer Thomas til at være med omkring klubbens 2 hold, hvor målsætningen er at bringe dem op i Sjællandsserien så hullet ikke er for stort mellem 1 og 2 holdet. Sidst men ikke mindst kommer Thomas til at være cheftræner for klubbens U-21 hold, så det er en stor og bred opgave han kommer til at tage sig af”.

 

Velkommen til Thomas – tag godt imod ham!

Sammen er vi stærkest!

Luk