Menu

Kampreferat 02/11 Hillerød Fodbold - B93

image
03. november 2019 kl. 10:25
Dagens kamp mellem Hillerød Fodbold og B93 kunne havde fået en drømmestart for Hillerød Fodbold.
Allerede efter 1:45 min. faldt både den tilbagevendte Magnus Nathansen og Nikolaj Kristensen (meget teatralsk) i B93 straffesparksfelt og dommeren valgte at dømme straffespark til Hillerød Fodbold - og den normalt så sikre Jonathan Witt fik tildelt ansvaret. Men selv om målmanden blev sendt den ene vej og bolden den anden vej, så ramte bolden desværre stolpen og sprang i spil igen, selvfølgelig til stor ærgrelse for Jonathan Witt og resten af holdet.
Og allerede i angrebet efter så slog B93 en kontra og bragede bolden på Hillerød Fodbolds overlægger - men så var kampen også sat i gang.
Det var svære betingelser for begge hold, men Hillerød Fodbold valgte at blive tro mod sin spillestil med mange gode kombinationer, mens B93 valgte helt bevidst at slå mange lange bolde ned bag Hillerød Fodbolds bagerste forsvarskæde.
På et af disse mange fremlægninger begik Hillerød Fodbolds Magnus Klarskov frispark efter dommerens mening, på for B93 en god position, blot 3 meter ude foran Hillerød Fodbolds straffesparksfelt. B93's Mikkel Mouritz Jensen tog sig god tid til at få sparket, men resultatet var også derefter. Bolden ramte jorden cirka 2 meter foran målmand Tim Lund og tog ekstra fart via det våde underlag og så smuttede bolden ind under Tim Lund til en 0-1 føring til B93. Kort efter slog B93 endnu en hurtig kontra, men denne gang gik afslutningen heldigvis tæt forbi Hillerød Fodbolds mål. Så var det som om at Hillerød Fodbold fik sat sig på kampen. Massere af gode kombinationer og tiltag, men ikke rigtigt de store muligheder - største chancer tilfaldt Luca De Biase og Magnus Nathansen, men begge fik ikke det rigtige træf på bolden og i begge tilfælde kunne B93's målmand forholdsvis let redde forsøgene. Største chance tilfaldt Essam Salamoun, da han via en god 1-2 kombination med Nikolaj Kristensen kom frem til en rigtig kvalificeret afslutning, som desværre blev afrettet og gik i sidenettet.
2. halvleg startede lige som 1. halvleg var sluttet. Hillerød Fodbold sad på spillet og havde bolden meget, men igen uden at kunne spille sig nogle åbne muligheder. Man havde valgt at gå fra en 3-5-2 opstilling og tilbage til den oprindelige 4-4-2 opstilling og sende Jonathan Witt op på en 10'er position. Men bolden blev spillet rundt og rundt og frem og tilbage lige på kanten af B93's straffesparks felt, dog uden nogle afslutninger, hvilket banens beskaffenhed ellers bød ind til. Og så gik det som det så oftest går i sådanne situationer - B93 kontra og bolden bliver slået ind i Hillerød Fodbolds straffesparksfelt og her kommer Nikolaj Kristensen, lidt kluntet, til at lave et straffespark til B93.
B93's Daniel Stückler sender tidligt Tim Lund til den ene side og placerer så bolden sikkert i den modsatte side - sikkert omsat straffespark og så stod den 0-2 til B93. Og så trak B93 klogelig både tempo og energi ud af kampen. Hillerød Fodbold formåede ikke at ligge et pres på B93 bagerste rækker og så skulle man helt frem til kampens 86 minut, hvor Tim Lund i Hillerød Fodbolds mål, ville vise lidt jongleringsevner.
Dette udnyttede Daniel Stückler så til at stjæle bolden fra Tim Lund, så desværre måtte lave endnu et straffespark til B93. B93 satte igen Daniel Stückler til at sparke, men denne gang gik bolden langt over Hillerød Fodbolds mål, så stadig 0-2 til B93.
Kampen endte med at B93 slog nogle giftige kontraer på Hillerød Fodbold, men her fik Tim Lund vist sin klasse og i begge tilfælde fik han reddet afslutningerne på fornem vis. Og så var der ikke mere tid tilbage på dommerens ur og Hillerød Fodbold gik endnu engang fra banen med et nederlag. Så siden holdets fantastiske indsats mod FCK i pokal turneringen, har man spillet 6 kampe, 5 nederlag og 1 uafgjort og en målscore på 3-13 til følge. Det ser ud til at den forholdsvise lille trup er hårdt ramt af skader og den øvrige trup ser frem til at komme på vinterpause. Man må bare erkende, at der er trukket store veksler på de samme spillere og at det desværre ikke har været muligt at give de enkelte spillere pauser her og der for at de kunne præstere igen senere hen i turneringen.
Så op på hesten igen drenge - igen i dag var der massere af godt spil, men effektiviteten manglede desværre.
Men husk der ligger 3 point og venter i Slagelse i næste weekend.
15 kampe og 16 point.
Mål :  
17 min. 0-1 Mikkel Mouritz Jensen.
62 min. 0-2 Daniel Stückler (straffe).
Udskiftninger :
63 min.: Luca De Biase ud og Saad Abbouch ind.
68 min.: Marinus Grandt ud og Frederik Roepstorff ind.
68 min.: Nikolaj Kristensen ud og Mathias Johnsen ind.
171 tilskuere.
Næste turneringskamp, som også er årets sidste kamp, bliver på udebane lørdag d. 9 november kl. 15.00 mod Slagelse.
Så kom forbi Slagelse og støt drengene i årets sidste kamp og jagten på 3 point.
Luk