Menu

Kampreferat Avarta - Hillerød Fodbold

image
06. april 2019 kl. 18:42
Man kunne godt mærke på kampens indledning at der stod en del på spil for begge hold.
Bolden blev ikke sat meget på spil, men blev holdt inden for holdenes egne rækker.
Klar mangel på momentum for begge sider og megen alibi bold - hvilket måske også var meget forståligt, med tanke på kampens vigtighed.
Hillerød Fodbold havde en del hjørnespark igennem kampen og her var det tydeligt at Philip Lindgaard sparkede efter Jonathan Witt.
Dette havde Avarta havde læst op på, og prøvede at dække op, men Jonathan vandt igen og igen disse næsten perfekt sparkede indlæg. Dog uden de helt store chancer som følge heraf.
Man skulle helt frem til kampens 28. minut før at Hillerød Fodbold kom frem til sin første store chance.
Tobias Bis Andersen kom fri til baglinjen og spillede bagud og her kom Jonathan Masamuna løbende, men det blev desværre kun til en forkølet afslutning. Det gav dog tydeligt Hillerød mod på mere. Kort efter brød Magnus Klarskov en Avarta aflevering og spillede hurtigt bolden videre til Tobias Bis Andersen, hvis skud dog blev delvist blokeret, og den forholdsvise store chance gav endnu et hjørnespark.
Bedst som alle troede at man var på vej til halvleg med et 0-0 resultat, slog Avarta en kontra i Hillerøds højre side. Bolden blev spillet tilbage i banen hvor en udækket Emil Wass havde både tid til at stoppe bolden, orientere sig og sparke bolden forholdsvis nemt i nettet til en 1-0 føring til Avarta. Men ikke nok med føringen, så kunne Avarta faktisk havde bragt sig foran 2-0 inden halvleg, men heldigvis ramte afslutningen på Hillerøds overlægger.
Hillerød Fodbold kom godt fra start af 2. halvleg med nogle gode afslutninger og endnu flere hjørnespark.
Allerede i 2. halvlegs første minut kunne Jonathan Witt have bragt Hillerød Fodbold på tavlen, men Avarta målmand reddede på flot vis.
Så kom målet endelig. Essam Salamoun trak ind i banen og kunne med en god aflevering finde Tobias Bis Andersen i et godt løb ind i straffesparksfeltet, hvor han placerede bolden sikkert forbi Avarta's målmand. Og så var Hillerød Fodbold i gang. Kort efter løb Nikolaj Kristensen til baglinjen og fandt igen en Jonathan Witt tæt under mål, men endnu engang reddede Avarta's målmand. Hillerød blev ved og igen løb Nikolaj Kristensen ind i feltet, men denne gang blev han klodset væltet omkuld i feltet og dommeren dømte straffe.
På dette bragte Philip Lindgaard forholdsvis sikkert Hillerød Fodbold, på dette tidspunkt, fortjent foran med 2-1.
Så havde Hillerød Fodbold momentum og blev ved med at spille sig frem til både afslutninger og endnu flere hjørnespark.
Og bedst som man syntes at Hillerød Fodbold havde styr på kampen, slog Avarta kontra og med en afslutning tæt under mål, kunne Oliver Carrara bringe Avarta på 2-2. Hillerød blev ved og man kom frem til flere gode afslutninger - Emil Scott fra kanten af feltet, Nikolaj Kristensen tæt under mål igen, Tobias Bis Andersen godt spillet fri af Jonathan Masamuna, men desværre ingen mål.
Man skulle helt frem til kampens 82 minut før kampen blev afgjort. Efter flere gode kombinationer og en del afslutninger, forvirring og tilfældigheder i Avarta feltet, kom bolden hen til Jonathan Witt som afsluttede hårdt. Avarta målmand kunne ikke holde bolden og den løse bold blev energisk fuldt op på af Jonathan Masamuna, som fra kort afstand kunne bringe Hillerød Fodbold fortjent foran 3-2.
Dog efter en del Avarta protester og en meget uforstående stadion speaker.
Så prøvede Avarta at satse alt og Hillerød Fodbold trak sig forståeligt længere tilbage på banen og lod Avarta spillerne løbe forgæves rundt.
Dette gav en del kontra muligheder til Hillerød Fodbold og på et af disse var Hillerød Fodbold 4 mod 2. Her valgte Avarta's Jonas Holm dog at sparke Tobias Bis Andersen forsætligt ned og dommeren valgte lidt uforståeligt, kun at give et gult kort til Hillerøds store forundring.
Dette massive Avarta pres, udmøntede sig kun til en enkelt stor Avarta chance, hvor Hillerød Fodbolds målmand Thomas Gall viste godt målmandsspil og sikrede sig bolden og dermed 3 yderligere point til Hillerød Fodbold.
Hillerød Fodbolds bedste spiller på dagen : Philip Lindgaard - på trods af sygdom i ugens løb.
Sæsonens sidste kamp inden oprykningsspillet/nedrykningsspillet bliver spillet på lørdag på Selskov Stadion kl. 14.00, hvor Marienlyst kommer på besøg. Så kom ud og støt drengene i jagten på yderligere 3 point og en evt. plads i oprykningsspillet, som man stadig kan spille sig til.
Vel mødt på Hillerød Stadion.

 

Luk