Menu

"Byens Poder" - fodbold for de yngste, starter igen efter Påske

image Efter Påske bliver det igen muligt at træne og lege for "Byens Poder"
29. marts 2021 kl. 20:44
Når græsbanerne igen åbner efter Påske, bliver "Rundellen", som Hillerød Fodbolds børnetræningsområde kaldes, hjemmebane for "Byens Poder" hver lørdag morgen.

Træningen foregår i hyggeligt samspil mellem barnet og forældre, hvor aspekter som motorik, balance, koordination, sanser og naturligvis boldspil er i fokus. 

Træningen, der primært er for de 2 – 4-årige, foregår hver lørdag kl. 8.00 på ”Rundellen” på Hillerød Stadion og ledes af Hillerød Fodbolds Børnechef, Magnus Holst Brostrøm, og dygtige assistenter.

”Det er vores vigtigste opgave at sørge for at børnene har det sjovt og får en hyggelig træning med deres forældre. Vi vil gennem leg og læring skabe et sjovt, sundt og trygt miljø for alle drenge og piger i børnefodbolden og sørge for at skabe det rette fundament for børnenes videre udvikling – både som fodboldspillere og som sociale mennesker”, siger Magnus Holst Brostrøm.

Du og dit barn kan træne gratis med de første par gange og se om det er noget for jer og alle er velkommen – både piger og drenge.

OBS:
Pga. Corona kræver deltagelse tilmelding, så vi sikrer overholdelse af forsamlingsforbuddet.

Tilmelding og spørgsmål af praktisk karakter:
Jannie Carlsen
E-mail: carlsen.jannie@gmail.com
Mobil: 29 70 15 15

Spørgsmål af fodboldfaglig karakter:
Børnechef Magnus Holst Brostrøm
E-mail: magnus@hilleroedfodbold.dk
Mobil: 31 34 14 21