Menu

Cheftræner til vores talentfulde U19A søges

image De dygtige drenge på årgang 03/04 jubler efter fortjent sejr på 3-1 over Ringsted IF
21. april 2021 kl. 12:33
Når vores talentfulde U17 rykker op til U19 til sommer, forventer vi os en rigtig dygtig og træningsparat gruppe drenge. Derfor søger vi en stærk og ambitiøs trænerprofil, der kan indfri drengenes høje forventninger til træning og kamp

Ansvarsområde

  • Du vil få ansvaret for klubbens talentfulde og træningsparate U19A drenge som de seneste sæsoner har spillet i mesterrækken hvor de har været tophold.
  • Vi forventer at du har A licens og- eller et ønske om at starte på A licensuddannelsen.
  • Der trænes 3 gange ugentligt: mandag, tirsdag og torsdag.
  • Du vil komme til at arbejde tæt sammen med trænerteamet omkring 2. division, serie 1 og U17A. Derudover vil du være en aktiv del af U21 holdet som vil spille kampe efter aftale med diverse samarbejdsklubber.
  • Der vil ligeledes være en assistent træner som du skal være i team med omkring U19A drengene.
  • Som cheftræner for U19A forventer vi at du har erfaring med transitionen fra U19 til senior og er med til at klargøre spillerne til næste niveau.
  • Vi forventer du besidder pædagogiske samt fodboldfaglige egenskaber
  • Vi forventer du kan se dig selv I klubbens 4 værdier; Ambition, Udvikling, Sammenhold, Tillid.

Vi kan tilbyde

  • Trænerudvikling og sparring i det daglige miljø
  • Mdl. Spillestilsmøder hvor U17A, U19A, Serie1 og 2. divisions træner teamet deltager
  • Evt. træneruddannelse
  • Tøjpakke
  • Godtgørelse (efter skatteregler)
  • Mulighed for spisning i klubben
  • Adgang til alle Hillerød Fodbolds divisionskampe

Ansøgning og kontakt

  • Vi starter jobsamtalerne på normal procedure via jobsamtale. Herefter udvælges kandidater.
  • Anden jobsamtale foregår med medier hvor du viser en træning.

For at ansøge eller mere information, kontakt Sportslig Leder U10-U19, Simone Rich, sr@hilleroedfodbold.dk