Menu

Cheftræner Kasper Jørgensen stopper i Hillerød Fodbold

image Efter 3 1/2 år som cheftræner for Hillerød Fodbolds divisionshold stopper Kasper Jørgensen nu
PB
22. december 2020 kl. 19:10
Hillerød Fodbold og cheftræner Kasper Jørgensen er blevet enige om at stoppe samarbejdet efter 3 1/2 år som cheftræner for klubbens hold i 2. division.

Hillerød Fodbold og cheftræner Kasper Jørgensen er blevet enige om at stoppe samarbejdet efter 3 1/2 år som cheftræner for klubbens hold i 2. division. Kasper har tilkendegivet, at han gerne vil prøve noget nyt, når hans aftale med klubben udløber til sommer, og derfor synes begge parter, at timingen er god nu, så en ny cheftræner får mulighed for at arbejde med holdet i opstartsfasen til forårssæsonen. Kasper Jørgensen er en ung og talentfuld træner, der med stor kompetence har løftet Hillerød Fodbold til at være en etableret divisionsklub, der er kendt som et virkelig godt spillende fodboldhold og som har ambitioner om at gøre det endnu bedre.  

Citat fra Kasper Jørgensen:

”Jeg vil godt starte med at takke alle dem, jeg har arbejdet sammen med igennem årene. Alt fra min stab, spillerne, ledelsen og alle de frivillige mennesker, der yder en stor indsats. Efter flere år i Hillerød Fodbold er jeg nået til et sted i min udvikling, hvor jeg har brug for at prøve noget nyt. Det giver samtidig god mening for klubben at komme i gang allerede nu med et nyt trænerteam. Jeg er utrolig stolt over at have bidraget til den sportslige retning – givet klubben og ikke mindst førsteholdet et spillemæssigt DNA, som er blevet anerkendt gennem hele 2. division.

 

Citat fra sportsdirektør Jackie Rasmussen, Hillerød Fodbold:

Kasper har gennem de sidste mange år været med til at løfte Hillerød Fodbold, og den rejse som holdet har været på. Han har udviklet holdet til at være en dominerende faktor i 2 division, og det skylder vi ham en stor tak for. Vi er stolte af det som Kasper har præsteret som træner hos os, og er sikre på han går en stor fremtid i møde. Under Kaspers ledelse har holdet giver os mange store oplevelser, blandt andre pokalkampene mod Brøndby IF og FC København. Klubben ønsker Kasper alt det bedste i fremtiden.

 

Hillerød Fodbold forventer at offentliggøre et nyt trænerteam i begyndelsen af det nye år.  

Luk