Menu

Fodbold fitness på Hillerød Stadion

image
PB
31. august 2020 kl. 13:59
Hillerød Fodbold har et fodboldfitness hold for kvinder samt et hold for psykisk sårbare borgere. Bliv sundere og stærkere samtidig med du har det sjovt i fællesskab med andre.

Kvinde holdet

Kvinde fodbold fitness holdet træner mandag og onsdag fra 17.00- 18.30. Holdet består lige for tiden af kvinder mellem 23-53 år, der gerne vil i bedre form og samtidig have det sjovt. Det er et blandet hold af såvel motionister uden fodbolderfaring som “gamle” fodboldspillere. Til opvarmning laves der diverse fitness øvelser samt boldøvelser. Der spilles på 5-mandsmål og små baner, så der er masser af boldberøringer og action. Er det noget for dig, så er du velkommen til at kigge forbi. Bare duk op og vær med. For mere information kan du kontakte vores holdleder: Helle Witorek på mobil 22560008. Læs mere om holdet her: http://www.hilleroedfodbold.dk/senior/fodboldfitness/

 

Ud i livet holdet (hold for pykisk sårbare borgere)

Vi spiller fodbold, men med et socialt fokus, så alle kan deltage, hvad enten man er boldvandt eller nybegynder. Vi varmer op med boldøvelser, der bygger på samspil og leg med bolden. Vi lover, at det bliver både legende og sjovt for alle at deltage. Vi træner hver torsdag kl. 14.00-15.30. Ingen tilmelding nødvendig. Bare duk op og vær med. Hillerød Fodbold byder altid på en kop kaffe og snacks efter træningen. Læs mere om holdet her: http://www.hilleroedfodbold.dk/senior/ud-i-livet-fodbold-styrke-og-gaa-hold/

 

Videnskaben bag fodbold fitness

Under ledelse af lektor/Ph.d. Peter Krustrup og professor Jens Bangsbo fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet, har 50 forskere fra syv forskellige lande siden 2003 undersøgt, hvilken effekt fodbold har på fysisk form og sundhed. Resultaterne er ikke til at tage fejl af. Fodbold er den bedste kombinationstræning og meget effektiv til forebyggelse af livsstilssygdomme. Derudover har fodbold vist sig at være den aktivitet, som er mest motiverende for udøveren og lettest at fortsætte med over en længere periode.

 

Luk