Menu

Fodboldpas lanceret fredag den 25. maj 2018

image
27. maj 2018 kl. 11:29
Fodboldpasset er Fodbolddanmarks redskab til at overholde oplysningspligten i henhold til den nye databeskyttelsesforordning i forbindelse med indsamling og behandling af persondata vedr. spillere, trænere, klubledere, kursister mv. Når man aktiverer Fodboldpasset, bekræfter man i Vilkår og betingelser, at man er blevet oplyst om og har forstået og accepteret, at DBU behandler ens personoplysninger.

Samtidigt giver Fodboldpasset den registrerede lettere adgang til egne data, fx i hvilken klub man er indmeldt, egne statistikker mv. Altså en rigtig sjov platform.

Fra næste uge (22) udsender DBU en mail til spillere, trænere m.fl. omkring aktivering af Fodboldpasset. Vi skal derfor bede dig om at opdatere dine kontaktoplysninger i enten Mit DBU, Fodbold app'en eller den nyligt lancerede app Driblr, som kan downloades gratis i App Store og Google Play. Det er nødvendigt, at kontaktoplysningerne (e-mail og telefonnr.) er korrekte, for at DBU kan kontakte dig omkring aktivering af dennes Fodboldpas.

DBU udsender i første omgang en mail, dernæst fremtvinges en push notifikation i Fodbold app'en og som det sidste sendes en SMS for at minde om aktiveringen.

Det er et krav, at alle spillere, trænere m.fl. har aktiveret deres Fodboldpas senest den 1. august 2018 for at komme på holdkortet. Dette gælder imidlertid kun DBUs og Lokalunionernes egne turneringer.

Læs om Fodboldpasset:
https://www.dbu.dk/temaer/fodboldpas_og_persondata/fodboldpas

Hvis du har spørgsmål eller brug for anden hjælp i forbindelse med ovenstående aktivering, så skriv til klubbens medlemsregistrator Christian Ravnkilde Andersen på cra@hilleroedfodbold.dk.