Menu

Hillerød Fodbold udvider salgsafdelingen!

image
28. februar 2020 kl. 11:51

På onsdagens generalforsamling blev det offentliggjort, at Hillerød Fodbold vil holde det momentum som klubben er i. Derfor har vi fra 1 marts ansat Michael Vecht Rasmussen som Partneransvarlig. Michael skal sammen med vores nuværende Salgsdirektør fortsætte det arbejde som er startet op, og bidrage til udviklingen i Hillerød Fodbold.

 

Hillerød Fodbolds direktør Jackie Rasmussen havde følgende at sige til klubbens hjemmeside, ”ansættelsen af Michael kommer lidt tidligere end det vi oprindeligt havde planlagt, men der er en stor efterspørgsel og for at kunne holde en høj service og synlighed – så er det vigtigt at få flere hænder til opgaverne. Netværket vokser og Michael skal sammen med mig få det til at vokse endnu mere – vi har som vi har fortalt mange gange meget store ambitioner. Vi får en mand ind som er meget motiveret, og glæder sig til at være med på rejsen, det har været fedt at mærke den passion for projektet vi har haft i vores snakke. Jeg glæder mig til at byde Michael velkommen på mandag.”

 

Hillerød Fodbold vil gerne byde Michael Rasmussen velkommen på holdet.

 

Sammen er vi stærkest!

Luk