Menu

Kampreferat Hillerød Fodbold - Slagelse B&I

image Foto: Rudi Dalsgaard
12. november 2018 kl. 11:41
Hillerød Fodbold havde inviteret til en gang gratis fodbold til årets sidste kamp og dagens modstander var Slagelse B&I.

Det var en oplevelsesrig kamp med udgangspunkt i to vidt forskellige spillestile - Hillerød som det meget bold besiddende hold og Slagelse som det meget omstillingsparate hold.

Og så skulle det vise sig at Hillerød Fodbold stillede op uden deres normale solide forsvars spiller Jonathan Witt, da han af lidt uforklarlige årsager havde valgt at sætte sig af holdet og helt ud blandt tilskuerne.

Men trods dette valgte både Hillerøds og Slagelses spillere at give de 408 fremmødte tilskuere en gevaldig underholdende kamp.

 

Efter at havde følt hinanden lidt an, kom det til Slagelses første rigtige kontra angreb og i en lidt tilfældig nærkamp i udkanten af Hillerøds straffesparksfelt væltede Slagelse spilleren, og dagens dommer Frida valgte at dømme straffespark til Magnus Klarskov Nielsens store forundring, og han modtog så samtidigt en gult kort.

Slagelse valgte at lade Rasmus Grønne Jensen sparke og han ramte overlæggeren og derefter røg bolden langt over mål, så stadig 0-0. Herefter overtog Hillerød spillet og kom til flere gode chancer.

Tobias Bis Andersen valgte at tage chancen langt ude fra, med sin eminente sparketeknik, men desværre måtte han og Hillerød se hans flotte langskud tage overlæggeren og gå ud til målspark.

Lasse Spaniel som ser ud til at have fundet sig rigtig godt til rette på sin nye position som 10'er, driblede igen forbi et par mand og lagde den til rette for Christopher Buff Jakobsen som afsluttede tørt. Men en god redning af Slagelse’s målmand gjorde at det stadig stod 0-0. I det 29 min slog Slagelse igen en af deres meget indøvede kontraer, men heldigvis stod Thomas Gall godt placeret, og lavede en fantastisk/pragt redning på et hovedstød meget tæt under mål og dermed holde Hillerød inde i kampen.

I kampens 41 min. valgte Philip Lindgaard med en dygtigt slået indenom stikning at spille sig den fremad stormende back Rasmus Harm helt fri og med sit gode overblik valgt Rasmus Harm at slå bolden tilbage i banen, hvor Lasse Spaniel kom spurtende og afsluttede i fuldt løb, men igen måtte Hillerød se en fantastisk afslutning ramme overlæggeren til de mange tilskueres ærgrelse.

 

2. halvleg startede igen med at Hillerød satte sig på spillet og trykkede Slagelse langt tilbage på deres egen banehalvdel. Men selv om Hillerød satte sig på spillet, levede Slagelse med i kampen og blev med at komme i deres meget giftige kontraløb. Men overordnet set havde Hillerød’s forsvar styr på disse kontraer og derud over havde de god hjælp fra målmand Thomas Gall.

På trods af at Hillerød var totalt spille styrende hen over de sidste 45 min. kom man ikke frem til de helt store åbne chancer, som meget godt tegner efteråret for Hillerød’s hold. Masser af boldbesiddelse og chancer, men disse chancer bliver desværre ikke omsat i mål.

Og så går det jo som det så mange gange gør i fodbold. I kampen 93 min. slår Slagelse igen en kontra. Nikolaj Kristensen afværger endnu engang elegant en kontra, men bliver sat under hårdt pres ude i Hillerøds venstre side. Bolden bliver ikke clearet og ender ved Slagelse spillerens fødder, og han kommer hurtigt ind i feltet, hvor Nikolaj desværre lidt kluntet kommer til at lave dagens andet Slagelse straffe.

Desværre korrekt dømt af dommer Frida. Nu valgte Slagelse så at sætte Jacob Skovgaard til at sparke.

Han valgte at sparke højt og hårdt og forholdsvis midt i målet og til trods for at Thomas Gall havde hånden på afslutningen kunne han ikke forhindre bolden i at gå i mål.

0-1 til Slagelse og kort efter blev kampen fløjtet af - til et meget ærgerligt nederlag.

 

Foto: Rudi Dalsgaard

Foto: Rudi Dalsgaard

 

Philip Lindgaard bliver mere og mere tydelig på Hillerøds hold med henhold på overblik, et højt afleverings niveau og ikke mindst som holdets indpisker.

Essam Salamoun har over de sidste par kampe vist sit kæmpe potentiale og igen i går viste han flere gode eksempler på hans drible kunnen og som blev tilsat en fighter indstilling, man ikke har set tidligere.

Hillerød Fodbold har vist i dette efterår at man sagtens kan være med i 2. division og at man også sagtens kan være med til at spille om de 6 øverste pladser, så man kan komme med i oprykningspillet om 1. divisions pladserne til efteråret 2019.

Vi vil her på hjemmesiden komme tilbage med dato, tid og sted på holdets trænings kampe, således at vores faste tilskuere også kan komme ud og støtte holdet hen over de lidt mørkere og kolde måneder.

 

Vi ses på Hillerød Stadion

Luk